Spring til indhold

Vinterservice hos Robotmanden

Når sæsonen er slut, henter vi din robotplæneklipper hjemme hos dig. Herefter tager vi os af den hele vinteren – fra grundig rengøring og service til korrekt opbevaring og batteripleje.

Når foråret kommer, leverer vi robotten tilbage i haven og tester, at den fungerer, inden vi kører igen.

Vinterservice 2026/2027 – 1.799 kr.

Prisen gælder alle robotmodeller i sæsonen 2026/2027. Fra næste sæson fastsættes prisen efter robotmærke og model.

BESTIL VINTERSERVICE

Robotmandens unikke batterigaranti

Danmarks eneste batterigaranti

Du kommer aldrig selv til at betale for et nyt batteri, så længe din robot er omfattet af Robotmandens batterigaranti.

Robotmandens batterigaranti er inkluderet uden ekstra betaling for kunder med en løbende vinterserviceaftale.

Når producentens almindelige batterigaranti er udløbet, fortsætter Robotmanden med at dække batteriet.

Garantien gælder én sæson ad gangen og fortsætter fra sæson til sæson, så længe den løbende vinterserviceaftale fortsætter.

Har Robotmanden haft robotten til vinterservice hvert år fra starten, er batteriet omfattet efter udløbet af producentens garanti.

Har Robotmanden ikke haft robotten fra starten, kan robotten optages i ordningen efter montering af et nyt batteri.

Ved opsigelse eller afmelding af den løbende vinterserviceaftale fortsætter batterigarantien frem til den 30. september i afmeldingsåret.

Kunder, der bestiller vinterservice enkeltvis fra år til år uden en løbende aftale, er ikke omfattet af batterigarantien.

Tilmelding til vinterservice

Tilmeldingsfrist: 15. oktober

Tilmeld dig senest den 15. oktober, så vi kan planlægge vores afhentningsruter og vinterens logistik.

Vi kan som udgangspunkt også tage imod tilmeldinger efter fristen, såfremt vi fortsat har ledig kapacitet til vinteropbevaring.

Ved tilmelding efter den 15. oktober tillægges 360 kr., da det kræver ændringer i allerede planlagte ruter og logistik.

Det får du med i vores vinterservice

  • Vi afhenter robotplæneklipperen hjemme hos dig, når sæsonen er slut og temperaturerne passer til vinterklargøring
  • Robotten rengøres grundigt udvendigt
  • Vi rengør under skjolde og andre steder, som normalt ikke er tilgængelige ved almindelig rengøring
  • De almindelige små barberbladslignende robotknive afmonteres og udskiftes med nye uden ekstra beregning
  • Faste klinger kontrolleres for slid og stryges efter behov med strygesten
  • Hvis en fast klinge bør udskiftes, kontakter vi kunden først. Ny fast klinge er ikke inkluderet i vinterserviceprisen
  • Udskiftelige kuglelejer kontrolleres og udskiftes efter behov
  • Indstøbte eller ikke-separat udskiftelige lejer kan af naturlige årsager ikke udskiftes separat
  • Robotten kontrolleres for synlige fejl og unormal slitage
  • Software opdateres på modeller, hvor opdateringen ikke foretages automatisk
  • Robotten testes på vores prøvebane
  • Garantireparationer udføres, når dette er relevant, dækket af producentens garanti og Robotmanden er autoriseret på mærket
  • Er Robotmanden ikke autoriseret på mærket, hjælper vi kunden videre til relevant autoriseret værksted
  • Andre nødvendige reparationer udføres uden ekstra arbejdsløn som en del af vinterservicen
  • Eventuelle reservedele betales særskilt
  • Vi udskifter aldrig betalingspligtige reservedele uden først at have været i dialog med kunden
  • Robotten opbevares vinteren over i opvarmet lokale ved mindst 20 °C
  • Batteriet oplades med passende intervaller gennem vinteren for korrekt batteripleje
  • Inden levering gennemgår og tester vi robotten igen
  • Når foråret og græsvæksten vender tilbage, leverer vi robotten tilbage hjemme hos kunden
  • Robotten sættes tilbage i haven
  • Når installation og forholdene i haven gør det muligt, tester vi robotten i haven og kontrollerer, at den fungerer, inden vi kører igen

Ladestation og RTK-/referencestation

Ladestation og RTK-/referencestation bliver som udgangspunkt stående hos kunden vinteren over.

Ønsker du, at Robotmanden afmonterer, opbevarer og genmonterer udstyret, kan dette tilkøbes.

Ladestation: 349 kr.
RTK-/referencestation: 349 kr.
Begge samlet: 498 kr.

Prisen inkluderer afmontering ved afhentning, vinteropbevaring samt genmontering ved levering om foråret.

Opbevarer du selv ladestation og/eller RTK-/referencestation, skal udstyret være monteret og klar til brug, når vi leverer robotten tilbage.

Er det nødvendige udstyr ikke monteret og klar til brug, afleveres robotten uden den afsluttende test i haven.

BESTIL VINTERSERVICE

Bestil vinterservice

Udfyld formularen nedenfor for at bestille vinterservice.

Kender du modellen, er det en stor hjælp for os, men feltet er ikke obligatorisk.

Tilkøb

Ordreoversigt

Vinterservice 2026/2027: 1.799 kr.

Ingen tilkøb valgt.

I alt: 1.799 kr.

Eventuelle reservedele og øvrige arbejder, som aftales efterfølgende, er ikke medregnet i ovenstående total.

Handelsbetingelser*

Robotmanden

12+ års erfaring med robotplæneklippere
Vi leverer, installerer og instruerer
Komplette løsninger til dig, så kan bruge din tid på det der vigtigst!

© 2026 Robotmanden

Robotmanden drives som selvstændig enhed af Mixalot gruppen
CVR: 45156931

Kontakt os

Telefon: 25 109 109
E-mail: kundeservice@robotmanden.dk

Mandag – fredag: 09.00 – 15.00
Weekend: Efter aftale