Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
Robotmanden
Østergyden 1A
5600 Faaborg
Telefon: (+45) 25109109
Mailadresse: info@robotmanden.dk
CVR-nummer: DK16349380
I tilfælde af udsolgte varer, leverandørsvigt eller udskudt leveringstid bestræber Robotmanden sig på hurtigst muligt at informere kunden herom, samt hvordan parterne kan løse sagen – f.eks. ved kreditering af købet, eller rådgivning til at finde en lignende vare eller løsning.
Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde have indset dette, er Robotmanden ikke forpligtet til at levere det pågældende vare eller tjenesteydelse til den forkerte pris.
2. Pris og betaling
Alle priser er inkl. moms og oplyses ved aftaleindgåelse.
Betaling sker via faktura, som fremsendes til kunden efter udført tjenesteydelse eller fremsendelse af varer.
Mulige betalingsmuligheder:
- MobilePay
- Bankoverførsel
Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesretten.
3. Erhvervskøb
Hvis der på din ordre er oplyst et CVR-nummer, eller der fremgår en virksomheds navn af faktureringsadressen, anses du for at være en erhvervskunde.
For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:
- Ingen fortrydelsesret
- 12 måneders reklamationsret
- Fragt i forbindelse med reklamationssager sker på egen regning
- Erhvervskøb leveres med omdeling, hvorfor der vil være en fragtomkostning uanset ordrens størrelse
- I tilfælde af synlige fragtskader skal der reklameres samme dag, som varen modtages. For skjulte skader, skal der reklameres indenfor 5 arbejdsdage efter, at varen er modtaget. Reklameres der ikke indenfor ovenstående tidsfrister, kan reklamationen afvises. Reklamationer om fragtskader kan også afvises, hvis varens emballage, og/eller forsendelsens indpakning, er bortskaffet inden Robotmanden kontaktes.
- Ovenstående skal forstås i overensstemmelse med købers undersøgelsespligt efter købelovens § 51 og er for erhvervsdrivende gældende ved både civil- og handelskøb.
Ved køb af varer, der ikke er på lager og derfor skal bestilles, tages der forbehold for, at den ønskede mængde ved bestillingen ikke kan opfyldes fuldt ud. Skulle dette være tilfældet, forbeholder vi os retten til at annullere ordren eller, med accept fra køber, at levere en mindre mængde end det bestilte. Dette gøres uden købers krav på efterfølgende dækningskøb.
4. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved bestillinger afgivet uden for Robotmandens fysiske lokation eller ved fjernsalg. Dette følger forbrugeraftaleloven.
Ved bestilling af tjenesteydelse udløber fristen 14 dage fra vi har modtaget bestillingen af tjenesteydelsen.
Ved bestilling af varer udløber fristen 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Ved køb af varer kan dele af købet ikke fortrydes.
For at meddele Robotmanden om, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret, skal du udfylde og sende nedenstående standardfortrydelsesformular.
Standardfortrydelsesformular:
Til Robotmanden, Østergyden 1A, 5600, fortrydelse@robotmanden.eu
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
Ordrenummer (**)
Bestilt den (*)/modtaget den (*)
Forbrugeren(e)s navn(e)
Forbrugeren(e)s adresse(r)
Forbrugeren(e)s underskrift(er) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Dato
(*) Slet det, som ikke er relevant
(**) Ordrenummer skal kun oplyses i tilfælde af, at dette er blevet oplyst under bestilling af varer og/eller tjenesteydelser.
5. Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
- Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
- Køb foretaget som erhvervsdrivende.
- Levering af varer, som på grund af deres natur bliver blandet sammen med andre varer ved leveringen og ikke kan skilles ad igen.
6. Varens stand, når du sender den retur
- Når du returnerer varen, skal den fremstå i salgbar stand og som ny. Dette betyder, at du må afprøve varen på den måde, der er nødvendig for at fastslå dens art, egenskaber eller den måde, hvorpå den fungerer. Du må med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du besigtigede den i en fysisk butik, men varen må ikke ibrugtages.
- Hvis du har afprøvet varen på en anden måde, end hvad der er beskrevet ovenfor, og dette har medført, at dens værdi formindskes, er du ansvarlig herfor og får kun en del af købsbeløbet tilbagebetalt. I visse tilfælde kan dette betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne retur.
- Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen, da varen kan påføre sig skader undervejs i transporten, som du kommer til at hæfte for.
- Bemærk, at dette især gør sig gældende for skrøbelige elektroniske komponenter, der leveres i antistatisk indpakning.
- Robotmanden kan ikke gøres ansvarlig for tabt data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af Robotmanden måtte have skabt, medmindre det følger direkte af dansk lovgivning.
7. Returnering
- Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
- Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
- Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Læs mere om krav til varens stand ved returnering nedenfor.
- Pakken skal sendes med omdeling til vores adresse. Vi anbefaler PostNord, GLS eller Bring. Pakker leveret til pakkeshop eller pakkeboks vil ikke blive afhentet.
- Nogle produkter kan ikke returneres med normal pakkepost. Dette gælder pakker over 20 kg. Vejer pakken over 20 kg, anbefaler vi, at du benytter Danske Fragtmænd. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste 750 DKK.
8. Tilbagebetaling af købsbeløbet
- Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
- Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), hurtigst muligt og senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din underretning om, at du vil fortryde købet.
- Vi tilbagefører automatisk pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.
9. Tjenesteydelser
- Ved indgåelse af aftale om tjenesteydelser giver du udtrykkeligt samtykke til, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.
- Du giver også samtykke til, at aftaler for tjenesteydelser, som bliver udført inden for fortrydelsesfristen, og du udøver din ret til fortrydelse, vil medføre, at du bliver pålagt omkostningerne for det udførte arbejde og brugte materialer op til tidspunktet for udøvelse af fortrydelsesretten.
- Ved bestilling af tjenesteydelse giver du samtykke til, at hvis udførelsen af tjenesteydelsen ikke kan gennemføres, og dette ikke kan tilskrives Robotmandens uagtsomhed eller forsætlig adfærd, vil der blive pålagt et gebyr på DKK 875 inkl. moms.
- Fejl og mangler ved tjenesteydelser:
- Du har som udgangspunkt ikke reklamationsret for udførte tjenesteydelser.
- Du skal klage så snart, du opdager, at tjenesteydelsen har været mangelfuld, eller inden for rimelig tid derefter.
- Det er dig, som skal bevise, at ydelsen er mangelfuld.
- Hvis klagen er rimelig, har vi som udgangspunkt altid ret til at rette op på fejlen, medmindre andet er gældende ifølge dansk lovgivning.
10. Reklamationsret
- Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
- Du bedes kontakte os, inden du sender varen. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
- For de produkter, der er påført et serienummer, er det vigtigt, at produktet kan identificeres. Hvis serienummer ikke længere er til stede på produktet, kan det være svært for Robotmanden at behandle din reklamation. Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
- Der kan forekomme et testgebyr på DKK 250 pr. halve time inkl. moms (dog maks. DKK 500 inkl. moms), hvis det indsendte produkt testes fejlfrit ved Robotmanden, eller det konstateres, at reklamationsret ikke er gældende. Hvis Robotmanden skal foretage fejlsøgning på robotter, som ikke er købt hos Robotmanden, kan testgebyret dog være op til DKK 1000 inkl. moms til at dække vores tidsforbrug. Der skal ved indsendelse af en robot, som ikke er købt hos Robotmanden, rettes henvendelse til vores kundeservice for at sikre, at vi har tid til at se på produktet. Hvis reklamationen vedrører en komponent i robotten, forbeholder vi os derfor retten til at afvise indsendelse af en komplet robot og anmode om, at komponenten indsendes separat. Ligeledes vil du kunne indsende det afmonterede defekte komponent til os, hvis en fejlsøgning af hele robotten ikke ønskes.
- Skyldes årsagen til fejl eller defekt, at varen har lidt fysisk overlast, væskeskade eller på anden måde er blevet behandlet i uoverensstemmelse med producentens forskrifter, kan vi ligeledes opkræve et testgebyr.
- Husk derfor altid selv at teste, om fejlen kan skyldes programmer eller andet, som ikke oprindeligt var installeret eller monteret på produktet. Vi tester alle robotter ved at genskabe til den oprindelige konfiguration.
11. Persondatapolitik
Hvis du vil læse vores gældende persondatapolitik, kan den findes her.
12. Force Majeure
Robotmanden er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen, hvis opfyldelsen hindres eller bliver urimeligt byrdefuld som følge af en force majeure-begivenhed. Force majeure omfatter, men er ikke begrænset til, naturkatastrofer, krig, terrorisme, oprør, epidemier, pandemier, lovændringer, indgreb fra myndigheder, strejker, lockouts, blokader, brand, eksplosioner, mangel på transportmidler, varer eller energi samt enhver anden omstændighed, som Robotmanden ikke har fuld kontrol over og ikke med rimelighed kunne have forudset ved aftalens indgåelse.
I tilfælde af force majeure vil opfyldelse af aftalen blive suspenderet i det omfang og så længe, force majeure-begivenheden forhindrer opfyldelse heraf. Robotmanden vil uden unødig forsinkelse informere kunden om opståede force majeure-begivenheder og deres forventede varighed.
Hvis force majeure-begivenheden varer længere end 30 dage, er begge parter berettiget til at ophæve aftalen uden ansvar for nogen af parterne. Enhver forudbetaling foretaget af kunden vil blive tilbagebetalt for den del af aftalen, der ikke kan opfyldes på grund af force majeure.
13. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte klage@robotmanden.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan en klage over en vare eller tjenesteydelse indgives til:
Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg
via Klageportalen for Nævnenes Hus:
www.naevneneshus.dk
Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er især relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: www.ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse klage@robotmanden.dk.